Syddjurs Erhverv

Syddjurs - fælles om fremtiden

Syddjurs - en kommune i region Midtjylland

Syddjurs kommune har siden kommunalreformen i 2017 været en del af Region Midtjylland. Kommunen har 43.168 indbyggere og er sammenlagt med Ebeltoft-, Midtdjurs-, Rosenholm- og Rønde kommune. Der er stor fokus på udvikling af byen og erhvervslivet, dels gennem dialog med eksisterende lokalvirksomheder og dels ved at tiltrække nye iværksættere og virksomheder til kommunen. Her på Syddjurs Erhverv, vil du kunne læse meget mere om hvilke tiltag, der er iværksat for at styrke indsatsen.

Syddjurs kommune strækker sig fra Aarhus’ nordlige forstæder til Kattegats-kysten syd for Grenaa. Byen er præget af nærheden til storbyen Aarhus, hvor mange af kommunens borgere har deres arbejdsplads. Der er dog en del lokale arbejdspladser i industrien, og hovedparten er koncentreret i Hornslet og Ebeltoft, hvor der findes maskine-, møbel, og elektronikindustri. Den største virksomhed er Jøva Beslag A/S, der har 30 års erfaring inden for køleteknik. Turismen er et af Syddjurs erhverv, som kommunen satser stort på i deres erhvervsstrategi.

Sammen med Samsø, har de nemlig den største turismeandel blandt kommunerne i Region Midtjylland. Syddjurs er en populær turistdestination på grund af et bredt udbud af både natur- og kulturoplevelser såsom; Nationalpark Mols Bjerge, en række velbesøgte museer, Fregatten Jylland og ikke mindst Djurs Sommerland, der årligt besøges af 750.000 gæster. Desuden er Syddjurs kommune tæt sparringspartner med Norddjurs kommune, og sammen arbejder de for at udvikle turismen, med overskriften Djursland – Det vildeste Danmark. Syddjurs erhverv skal opleve mere vækst gennem oplevelser samt styrke sammenhængskraft mellem erhvervsudvikling, beskæftigelse og arbejdskraft.

Dette gøres blandt andet ved:

Syddjurs Erhverv
Syddjurs Erhverv

Erhvervslivet skal udvikles gennem samarbejde

Syddjurs kommune arbejder for erhvervsudvikling gennem samarbejde – lokalt, nationalt og internationalt. Byrådet har vedtaget en række indsatsområder for at skabe større vækst og bedre velfærd. Målet er at skabe et fleksibelt arbejdsmarked, og der er løbende dialog mellem politikere, interessenter og administration med fokus på status, udvikling og effekt af erhvervs- og beskæftigelsesindsatsen i kommunen.

Business Region Aarhus er et samarbejde mellem 12 østjyske kommuner – tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for København. Samarbejdet er med en ambition om at skabe nye virksomheder, arbejdspladser samt bidrage til et godt liv for borgerne gennem bæredygtig vækst.

Syddjurs kommune har en målsætning om at få nedbragt CO2-udslippet gennem energibesparelser og ved fremme af CO2 neutral energi. Kommunen opfordrer alle borgere og virksomheder til at løfte opgaven sammen, hvis kommunens klimaplan og vision om en bæredygtig udvikling, skal blive en realitet.

Syddjurs Erhverv

Vækst i erhvervslivet kræver en målrettet marketings- og salgsstrategi

Syddjurs kommune ønsker at styrke indsatsen for at tiltrække nye virksomheder. Udover en målrettet og skarp salgs- og markedsføringsstrategi, er der også fokus på et større erhvervsområde ved Følle – den såkaldte Fremtidspark. Der iværksættes blandt andet en lokalplanlægning, hvor dé virksomheder, der har vist interesse for området inviteres med omkring bordet, så de kan tage del i at forme området.

Desuden skal der arbejdes for at styrke de lokale virksomhedsprofiler og eventuelle nicher – eksempelvis den blomstrende iværksætterånd. En rapport, udarbejdet af udvalget for erhverv og beskæftigelse, peger nemlig på et særligt iværksætter-miljø ved Maltfabrikken i Ebeltoft. Den historiske bygning danner rammerne for et kreativt fællesskab med plads til iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende, der ønsker at være en del af et professionelt miljø.

Teamet bag Maltfabrikken tager socialt ansvar ved at arbejde med udsatte unge, fremme iværksætteriet og være dynamo for adskillige udviklingsprojekter. Her på Syddjurs Erhverv kan du blandt andet læse om løbende erhvervsprojekter, der skal gavne kommunens borgere og erhvervsliv.

Vision og udviklingsstrategi

Det er byrådets overordnede mål, at Syddjurs kommunen skal være det bedste sted i Østjylland at bo, opleve, besøge, gå på arbejde og drive virksomhed. Det skal være muligt at leve et aktivt liv med nærhed til naturen, en bred variation af attraktioner, og en tæt tilknytning til erhvervs- og arbejdsmarkedet.

Byrådet ser kulturen som drivkraften i den strategiske udvikling af Syddjurs, og at de gode kulturoplevelser til borgerne og turister er med til at styrke kommunens image.

Kommunen har blandt andet haft et succesfuldt samarbejde med foreningen Real Dania, der støtter projekter, som skal øge livskvaliteten ved at bevare og udvikle det liv der leves i og mellem husene i Danmark. Samarbejdet med Real Dania om landsbyklynger, har allerede udmøntet sig i stærke projekter på Mols, Østdjurs og i Ådalen.

Generelt har Syddjurs kommune haft gode erfaringer med områdefornyelser af byer, samt udvikling af landdistrikter. Landdistrikterne og landsbyerne arbejder allerede tæt sammen i engagerede fællesskaber, hvor borgere, der foretrækker at bo tæt på naturen, kan finde den rette bolig, der passer til deres livsstil.

Syddjurs erhverv – og kulturpolitik sætter fokus på det gode samarbejde og ikke mindst at inddrage de lokale borgere, virksomheder og kulturinstitutioner.

Blog

Syddjurs kommune vil tiltrække nye virksomheder
16aug

Syddjurs kommune vil tiltrække nye virksomheder

Syddjurs kommunes arbejdsmarked og erhvervsliv bære i høj grad præg af en stor pendling til nabokommunerne og af et stort turismeerhverv.

Syddjurs erhverv - og kulturpolitik

Med overskriften, Vi gør det – sammen, Syddjurs – fælles om fremtiden, understreger kommunen at borgere og virksomheder skal møde en kommune, som lytter og involverer, når der skal skabes kommunale rammebetingelser for det gode liv, den gode oplevelse, samt mulighederne for at drive og udvikle virksomheder. Formanden for Syddjurs erhverv og beskæftigelse mener, at der skal skabes god koordinering og kommunikation omkring virksomhedernes henvendelser.

  • Virksomhederne i Syddjurs kommune skal opleve de bedste forudsætninger, for at kunne udvikle sig og skabe økonomisk vækst og nye jobs i kommunen.
  • Skabe et arbejdsmarked hvor virksomheder har adgang til de kompetencer, som de har brug for samtidig med, at borgere har adgang til attraktive arbejdspladser.