Udviklingsparken

Syddjurs Udviklingspark ønsker at skabe rammerne for dit lokale iværksætter- og erhversvmiljø i Syddjurs Kommune. Så vil du og din virksomhed være en del af et nyt og spændende miljø, er der mulighed for at leje kontor- og produktionsfaciliteter. Har du brug for mødefaciliteter, så tilbyder Udviklingsparker såvel lokaler som forplejning.

Udviklingsparken har en samlet størrelse på mere end 7.400 m2 og kan rumme både iværksættere, énkeltmandsvirksomheder og større etablerede virksomheder indenfor såvel kontor som produktion. Bygningskomplekset omfatter bl.a.: Undervisnings- og forelæsningsauditorium, wifi, kantine og såvel små som store mødelokaler. Vi har gratis p-pladser, rekreative grønne områder, nærhed til motorvej/motortrafikvej til Aarhus, nærhed til Aarhus lufthavn, gode muligheder for offentlig transport med bus og tog.

Den Erhvervsdrivende Fond Syddjurs Udviklingspark blev stiftet i 2013, med det formål at udvikle, etablere og drive iværksætterhuse/udviklingsparker i Syddjurs Kommune, herunder udleje lokaler, stille fælles servicefaciliteter til rådighed for lejerne samt dertil knyttet salg, drift og formidling. Samtidig skal Udviklingsparken bidrage til at fremme erhvervet og erhvervsudviklingen i kommunen.

Kontakt Syddjurs Erhverv, tlf. 8880 9990 eller mail info@syddjurserhverv.dk, hvis du vil vide mere om Udviklingsparken.